Back to All Events

Storformatkamera - begynderkursus

 Mammoth-kamera

Mammoth-kamera

Bliv fortrolig med storformatkameraet. Hvis du går med drømmen om at arbejde med storformatkamera, er dette kursus lige noget for dig! På kurset lærer du at stille kameraet korrekt op, at frame og fokusere samt at forstå og beherske lysmåling og eksponering. Med andre ord tager vi fat i alle de grundlæggende discipliner, der skal være styr på for at betjene og beherske et storformatkamera. Jeg lover, at det vil åbne op for et helt nyt og magisk univers indenfor fotografiet. Storformatkameraet udmærker sig blandt andet ved de ubegrænsede indstillingsmuligheder, og specielt det flytbare fokusplan, der kan skabe anderledes og kreative billeder. Der vil cirka være en halv times teori. Herefter får I selv lov til at udforske storformatkameraets uendelige muligheder. Du får selvfølgeligelig dine billeder med hjem - og de er inklusive i prisen. Vi fotograferer på Direct Positive papir. Vi stiller selvfølgelig et kamera til rådighed til hver kursist. Vel mødt til en hyggelig og lærerig dag.


Det praktiske:
Kursusdatoer: 16/2-2019 eller 9/3-2019 eller 18/5-2019
Underviser: Mikkel Pedersbæk Falkenberg
Max 4 kursister
Pris: 1050,-

Indeholdt i prisen er:
6 timers kursus
Kursusmateriale
Kamera, lysmåler, mørkekammer stillet til rådighed.
4 stk 4x5” Direct Positive fotos. Der vil kunne tilkøbes 8x10” Direct Positive papir eller Polaroid.
Kaffe, te og kage

Har du spørgsmål til workshoppen, så send en mail til info@thephotoscope.com

Tilmelding og betaling er bindende. Workshop gebyret kan senest refunderes 14 dage før workshop datoen. Kontakt os venligst omkring bankoverførelse og mobilepay

Earlier Event: January 26
Digitale negativer på lavbudget